Heikendorf

En af Kieler fjordens mest pittoreske badebyer

I Heikendorf, et af de mest solrige steder langs Kieler fjorden, kan I opleve både skov, hav og strand på bare ét sted. Sammen med den sunde havluft og de mange solskinstimer om sommeren skaber den varierede natur altid nye fascinerende oplevelser for byens gæster.

Her føler I jer godt tilpas både på en hyggelig slentretur og som badegæster på de dejlige strande. Er I til aktiv ferie, vil I også føle jer hjerteligt velkommen. Byens kunstmuseum, den 18-hullers golfbane, fisketure på fjorden og ud på Østersøen, og forskellige kulturtilbud er med til at sikre jer et afvekslende og oplevelsesrigt frirum til en perfekt ferie, hvor I kan få genopladet batterierne.

I den idylliske Möltenort kan I købe friskfangede fisk, direkte fra kutterne, og den høje vandkvalitet i fjorden giver både store og små suveræne badeoplevelser. På vandreruten langs fjorden har I alle muligheder for at opleve omgivelserne og landskabet. Herfra kan I også følge ikke bare sejlbådene på fjorden og færgerne på vej over Østersøen, men også se de store container- og krydstogtsskibe på vej til eller fra den imponerende Nord-Ostsee-Kanal (Kieler-kanalen).

Herz-Doodle

Kontakt

Tourist-Information Ostseebad Heikendorf
Strandweg 2
24226 Heikendorf

Tel.: +49 (0) 43 1 - 679 100
E-Mail: heikendorf@kiel-marketing.de