Heiligenhafen

Den romantiske gamle bymidte, den historiske havn og den omliggende natur gør Heiligenhafen til et rigtigt hyggeligt sted for en ekstra lille miniferie, kun en lille ½ times kørsel fra Puttgarden.
Her kan I opleve kutterne fra Tysklands største fiskerflåde og mere end 1.000 lystbåde, både sejl- og motorbåde, i den store moderne lystbådehavn. På begge sider af byen kan I nyde den brede, hvide sandstrand, mens det smukke landskab og naturbeskyttelsesområderne strækker sig ind i landet mod syd. Både stranden og landskabet bag ved indbyder til både afslapning og aktivitet; omgivelser rummer talrige muligheder for hyggelige spadsereture, og et stort net af afmærkede cykel- og vandrestier venter bare på, at I bruger dem i jeres miniferie! Er I interesseret i naturhistorie, er der gode muligheder for at finde sensationelle forsteninger og fossiler ved de op til 12 meter høje klippeskrænter langs kysten.

I Heiligenhafen er ”Aktiv-Huset” stedet med alle de gode fritidsaktiviteter til miniferien. Her kan børnene lege og more sig i deres helt eget børneland, ”Skatteøen”, mens de sportsinteresserede kan spille indendørs beachvolley eller teste evnerne på klatrevæggen og bueskydningsbanen. Huset rummer også et stort skønheds- og wellness-område og et særlige ”Salveo” saunalandskab. I kommer ikke til at kede jer i Heiligenhafen, for det lokale turistbureau arrangerer hver uge året rundt forskellige attraktive aktiviteter.
Ved den lange flotte strandpromenade – endnu et godt sted til en afslappende slentretur – kan hele familien more sig sammen på den store ”Lege-/Hyggeplads”. Her er beachvolley-bane, boldspilsbaner, boulebane, en sjov oplevelses-legeplads, skaterpark, grillplads, vand-legeplads og meget mere. Alle aktiviteter er gratis. Det er simpelthen stedet, hvor hele familien kan have det hyggeligt og sjovt sammen.
Byens interessante hjemstavnsmuseum lige ved siden af den gamle kirke fortæller levende om områdets kultur og dets tidlige historie. I byens små gader og stræder kan I shoppe og gøre gode indkøb i de mange små hyggelige forretninger – uden at få stress!

I Heiligenhafen finder I både hoteller, pensionater og ferieboliger. Det gastronomiske landkort er naturligvis præget af frisk fisk ude fra Østersøen – det siger næsten sig selv. I byen findes der en lang række restauranter med et bredt og omfangsrigt kulinarisk udvalg. Her kan I virkeligt opleve smagen af ”landet mellem havene”!

Tip til en god oplevelse: Ta’ en spadseretur på landtangen „Graswarder“ og nyd de ca. 20 gamle strandvillaer.

Herz-Doodle

Kontakt

Tourismus-Service Heiligenhafen
Bergstraße 43
23772 Heiligenhafen

Tel.: +49 (0) 43 62 - 90 72 0
E-Mail: tourist-info@ts-heiligenhafen.de