Kano og kajak

Forestil jer, at I glider lydløst gennem naturen, langt væk fra dagligdagen. En kanotur er på en og samme tid aktiv ferie og ægte rekreation. Det allerbedste sted – blandt mange gode – for kano-roerne langs Slesvig-Holstens Østersø-kyst og i Holstensk Schweiz er den lille charmerende flod, Schwentine. Her mødes smuk natur med det rolige flodløb, og langs bredden indbyder idylliske enge til en hyggelig picnic i det grønne.

© Oliver Franke
Im Ruderboot über Seen und Flüsse
© Oliver Franke
© Oliver Franke
© Oliver Franke

Guidede kanoture

For naturelskere er en kanotur den ideelle mulighed for uforstyrret at opleve det regionale dyre og planteliv. Med en lille smule held kan I på en padletur opleve f.eks. lappedykkere og isfugle, og i godt vejr kan I se fiskestimerne svømme under kanoen i det klare vand.

I Plön ved de store søer i Holstensk Schweiz kan I få en ganske særlig informativ kano-oplevelse: På en guidet kanotur rundt om byen kommer I rundt i hele 5 søer og oplever talrige seværdigheder, inkl. det flotte Plön slot.

I kan finde yderligere informationer om kanoture i Slesvig-Holsten på: www.sh-tourismus.de/de/kanuland (på tysk).

Fascinerende havkajakker og kano-udflugter til havs

Det er ikke kun stille vandløb, søer og de store indsøer lige bag kysten, der kan anbefales til kajakture. På Femern kan I f.eks. tage kurser i havkajak – på et ægte hav! Med en stille brise og let søgang kan I også stille nyde den flotte Østersø-kyst på kano-udflugter. Det er en ferie-oplevelse, som aktive feriegæster og naturentusiaster vil blive begejstret for!

© TZHS / Oliver Franke