Kultur og fritid

Langs Slesvig-Holstens Østersøkyst kommer der hele tiden nye måder at blande det ubekymrede strandliv med de mange varierende muligheder for at opleve både små og store byers pulserende shoppingliv eller dvæle i deres righoldige udbyd af kulturoplevelser. Dertil kommer, at der langs hele kysten dukker nye ferie- og indkvarteringsmuligheder op. Jo, Slesvig-Holstens Østersøkyst udvikler sig og fremstår mere rig på oplevelser end nogensinde.

Naturområdet Holstenske Schweiz har med alle sine søer, prægtige slotte og godser også masser at tilbyde. Området er ideelt til den aktive ferie med kano-, cykel- og vandreture, og til kulturoplevelser med operaforestillinger, klassiske koncerter, musicals og teaterforestillinger, der giver tilskuerne store kunstneriske udfoldelser i de naturskønne kulisser.

Hører I til dem, der gerne vil ha’ sportslige udfordringer i ferien, så er Slesvig-Holstens Østersøkyst hjemsted for et væld af trendy sportsgrene, ikke mindst indenfor vandsport. Er I tilmed vandhunde, er her masser af muligheder for at lære nye sportsgrene helt fra bunden af. Hele vejen langs kysten fra Glücksburg til Travemünde kan I finde surf- og sejlerskoler i snart sagt hver en lille kystby. Hvis I vil lære at udforske verden under overfladen, kan komme på dykkerskoler i bl.a. Damp, Eckernförde, på Femern eller ved Timmendorfer Strand. Byerne Sierksdorf og Scharbeutz er de helt rigtige steder for både passionerede vandskiløbere og dem, der sætter det hele på et bræt, wakeboardet. På stranden ved Travemünde kan både kite-surfere, paraglidere og drage-entusiaster finde udfoldelse på og over det flade vand.

Også oven over vandet er der en masse at komme efter: Allerede i forårsmånederne er der et væld af aktiviteter på strandene langs Slesvig-Holstens Østersøkyst; f.eks. kan I opleve ryttere højt til hest, der udfordrer hinanden til Beach Polo på strandene langs Lübeck Bugt. I sommermånederne samles masser af mennesker på strandene for at spille amerikansk fodbold, beach-håndbold og beach-fodbold. Særligt populært er beach-volleyball, og årets højdepunkt for volley-fans er altid i august, hvor Timmendorfer Strand er vært for de tyske beach-volleyball mesterskaber, der er en turnering i verdensklasse.

Man kan roligt sige, at der ved Slesvig-Holstens Østersøkyst sker der altid noget!