Kulturruten

Oplev landskabet og den lokale kultur. Probstei området rummer mange forskellige oplevelser. På Kulturruten kommer I forbi hele 7 museer, og I passerer en lang række mindesmærker og seværdigheder langs ruten. Turen på helt egen hånd kan I passede begynde i Laboe ved det 85 m. høje marine-mindesmærke, det internationale mindesmærke for alverdens søfolk. I behøver ikke klare den i alt 58 km. lange cykelrute på en gang; den kan med fordel opdeles i flere små delstrækninger, så I kan nyde og opleve landskabet omkring cykelruten, lige som I har lyst til.

 

Rutebeskrivelse og Seværdigheder undervejs

Fra starten i Laboe fører ruten jer via landsbyerne Stein og Lutterbek til Prasdorf. Hvis I er klar til den store tur, fortsætter I mod nordøst over Barsbek, Krokau og Wisch frem til Østersø-kysten ved Schönberger Strand og videre ind til Schönberg med den historiske bykerne. Siden fortsætter I turen over Krummbek og frem til Salzau, hvor I ikke bør snyde jer selv for at opleve landsdels-kulturcentret Schloss Salzau, der lokker med store kulturoplevelser midt i den yndefulde natur og de enestående historiske omgivelser. I kører i en bue op til Passader See, og fortsætter over Probsteierhagen og Brodersdorf tilbage til udgangspunktet i Laboe.

 

Sehenswürdigkeiten

Det 85 m. høje marine-mindesmærke i Laboe; internationalt mindesmærke for alverdens søfolk

Ubåd 995 ved marine-mindesmærket i Laboe

Kultur-knejpen „Lutterbeker“ med kunst, musik og teater i Lutterbek

Museums-jernbanen ved Schönberger Strand, hvor der ofte kører udflugtstog med damplokomotiv

Probstei museet i Schönberg, der bl.a. skildrer hvordan livet formede sig på egnens mennesker for 200 år siden

Barndomsmuseet i Schönberg viser bl.a. både børn og voksne hvordan børns opvækst har udviklet fra 1890’erne og frem til i dag

Landsdels-kulturcentret Schloss Salzau, der ikke alene er kendt som stedet, hvor Justus Frantz og Leonard Bernstein grundlagde den nu velrenommerede og årligt tilbagevendende Slesvig-Holsten Musikfestival, men også som et sted, der gennem aktuelle arrangementer hele tiden skaber kulturel mangfoldighed og udveksling

Schloss Hagen i Probsteierhagen med den historiske vej anlagt helt tilbage i 1649

Rutens beskaffenhed og sværhedsgrad

Den flade rute vil være en fornøjelse for langt de fleste cyklister uanset kræfter og rutine.

Ankomst og afrejse

Fra Kiel kan I følge landevej B502 til Laboe.
I kan også komme fra Kiels centrum til Laboe med buslinjerne 100 und 102.
Den mest charmerende vej til Laboe er helt sikkert med Förde-færgen. Fra færgelejet ved Kiels hovedbanegård tager turen op gennem fjorden til Laboe ca. 1 time. 

Rastepladser og gode steder til en pause. Der er gode muligheder for pauser i f.eks.:
• Laboe
• Stein
• Lutterbek
• Prasdorf
• Wisch
• Kalifornien
• Schönberger Strand
• Neuschönberg
• Krummbek
• Salzau
• Fiefbergen
• Probsteierhagen
• Brodersdorf

Herz-Doodle

Kontakt

Probstei Tourismus Marketing GbR
c/o Tourist-Service Ostseebad Schönberg
Schönberger Strand
Käptn's Gang 1

Tel.: +49 (0) 43 44 - 41 410
E-Mail: info@schoenberg.de