Lensahn

Hjerteligt velkommen til romantiske Lensahn, ferieområdet midt i det grønne mellem de nærliggende Østersø-strande og det smukke bølgende landskab. Her midt i det karakteristiske østholstenske landskab med bakker, enge, gærder og små søer møder I stråtækte huse, maleriske alléer og frem for alt masser af afslappende fred og ro. Lensahn yder på kulturelle oplevelser, der gør området til et attraktivt feriested på alle årstider. Den hyggelige og smukt beliggende kurpark, de historiske landbrugsbygninger og -redskaber på Museumsgård Lensahn eller det herlige skov-svømmebad rummer store oplevelser – og gi’r lyst til flere!

De små feriegæster elsker at komme til Lensahn, for et møde med alle dyrene på en bondegårdsferie skaber minder, der varer længe. Her kan børnene se bondemanden arbejde eller måske ligefrem give ham en hjælpende hånd, samle æg, køre i hestevogn og komme med på den store traktor eller bare lege i høet. Det er ting, som begejstrer børn og barnlige sjæle, og som man husker længe – og glæder sig til at komme tilbage til.

Oplev og nyd området omkring Lensahn på jeres næste ferie mellem enge, skove og Østersøen!

Herz-Doodle

Kontakt

Gemeinde Lensahn
Eutiner Straße 2
23738 Lensahn

Tel.: +49 (0) 43 63 - 50 80
E-Mail: info@lensahn.de