Neustadt in Holstein

I kystbyerne Neustadt, Pelzerhaken og Rettin mødes oplevelserne langs kysten, den maritime stemning og masser af hav. Over 10 kilometer lang fin sandstrand forbinder de 3 byer, der hver især har deres helt egen karakter.

Neustadt er stedet for både sejlere og bolværksmatroser. Oplev havnen med dens herlige vrimmel af gamle sejlskibe, moderne lystbåde, motorsejlere og fiskerbåde, de gamle magasinbygninger på kajen og den gamle romantiske bymidte med gågader og hyggelige butikker. Neustadt er som en storby – om end en lille en af slagsen!

Badebyen Pelzerhaken kommer I til via en allé, der fører jer gennem marker og enge. I Pelzerhaken kan I få alle jeres ferieønsker opfyldt: Lavt, rent vand til de små, naturist- og hundestrande, et perfekt surferområde ved fyrtårnet, en ny promenade at slentre på og en stor bådebro, hvor I kan hoppe ombord på de hyggelige udflugtsbåde om sommeren. Hvad kan man mere ønske?

Og et lille stykke længere østpå - videre gennem det idylliske landskab – kommer I til Rettin. En lille by, som alle, der er på udkig efter afslappende ro og hyggelige stunder, straks forelsker sig i. Her er landlig atmosfære med stråtænkte gårde, en lille fin strand og klinter langs kysten ... Rettin går lige i jeres hjerter!

Alle tre byer byder på både familie- og badehoteller, små hyggelige pensionater, Bed & Breakfast steder, private værelser og feriehuse. I Neustadt området kan I finde overnatningssteder, der passer lige til jeres ønsker og pengepung.

Herz-Doodle

Kontakt

Tourist-Info Neustadt - Pelzerhaken - Rettin
Dünenweg 7
23730 Neustadt in Holstein

Tel.: +49 (0) 45 03 - 77 94 18 0
E-Mail: neustadt@luebecker-bucht-ostsee.de