På cykelruten langs Kieler-Kanalen

På 325 km. lange Kielerkanal-ruten kommer I til at følges med de mange skibe på Kielerkanalen hele vejen gennem det charmerende Slesvig-Holsten. På kanalen fra Brunsbüttel ved Elben til Kiel sejler der i gennemsnit 110 skibe hver dag mellem Nordsøen og Østersøen. Kanalen er ganske enkelt den mest trafikerede vandvej i verden.
Her vil I opleve et charmerende og fredfyldt landskab med masser af teknik, kultur og natur på helt tæt hold – side om side med luksuslinere og andre oceanskibe. Landskabet skifter hele tiden karakter mellem enge og skove, søer og floder, gamle godser og flotte herregårde, og hyggelige småbyer.
Ruten har sin særlige charme på grund af de imponerende sluseanlæg, tunneler og i alt 10 broer og 14 gratis kanalfærger.

Rute og seværdigheder

Kielerkanal-ruten løber fra Brunsbüttel til Kiel – og hele tiden langs kanalen. Fra Brunsbüttel går det i første omgang via Burg, Albersdorf, Hanerau-Hademarschen og Breiholz til Rendsborg. Ruten fører jer forbi mange seværdigheder, som I absolut bør besøge. Giv jer tid til at beundre sluseanlægget og den historiske gamle bydel i Brunsbüttel eller tag på en tidsrejse i stenalderbyen Albersdorf. I Rendsborg skal I bare opleve den berømte jernbanehøjbro med den verdensberømte svævefærge og det legendariske ”skibsvelkomst”-anlæg. Fortsæt via Sehestedt og Schinkel gennem Jernved til Kiel, hvor der bestemt også er meget at opdage. I delstatshovedstaden ved Kieler bugten frister flotte butikker til shopping. På Kiels søfarts- og friluftsmuseum Molfsee får I et interessant indblik i regionens historie.

Vejenes beskaffenhed:
På ruten cykler I på godt udbyggede og skiltede cykelveje fra Brunsbüttel til Kiel. På flisevejene ved Kielerkanalen har bilerne fra vand- og skibsfartsforvaltningen første prioritet. Flisevejene er ikke egnede til cykelanhængere.

Terræn:
Terrænet er fladt hele vejen, og har næsten ingen stigninger.

Skiltning:
Kielerkanal-ruten er grundigt og ensartet skiltet med Kielerkanal-logoet på hele ruten.

Informationstavler:
For hver 10 til 12 kilometer er der informationstavler med oplysninger om de vigtigste tekniske attraktioner, kultur- og natur-seværdigheder samt andre informationer for turister.

Sværhedsgrad:
Ruten er let at køre på, og den er også velegnet for begyndere og børn.

Med jævne mellemrum findes der rastepladser, læskure og servicefaciliteter langs kanalen og inde i baglandet. Der er mange caféer og spisesteder langs hele ruten; flere af dem endda med udsigt over kanalen. En liste over de flotteste restauranter og caféer på Kielerkanalen kan I finde på www.nok-sh.de.
Der er et bredt udvalg af campingpladser, hoteller, pensionater og privat indkvartering langs ruten. I kan finde en liste over de anerkendte Bed & Bike overnatningsmuligheder for cyklister på www.nok-sh.de og www.bettundbike.de.

Herz-Doodle

Kontakt

Touristische Arbeitsgemeinschaft
Nord-Ostsee-Kanal
24768 Rendsburg

Tel.: +49 (0) 4331 - 69 63 844
E-Mail: info@nok-route.de