Surfing

Vinden suser i håret, og blikket er rettet mod den næste bølge, der kommer rullende: Surfing levner bare ikke plads til hverdagsstress og kedsomhed! Har man en gang prøvet at glide over vandet på et surfbræt, så er det svært at slippe fascinationen igen. Når man har rettet øjnene mod horisonten og bølgerne, kan man kun nyde følelsen af grænseløse frihed og oplevelsen af samspillet med elementerne.

De hotteste spots ved Østersøen

Langs med Slesvig-Holstens lange Østersø-kyst er der talrige gode surf-steder, og mange af dem er også velegnet for helt nye surfere. Det absolutte windsurfer-paradis med mere end 17 gode steder er uden tvivl solskinsøen Femern – lige over Lolland. Surferbyen Pelzerhaken i Lübeck Bugt er elsket af både hardcore surfere og nybegyndere. Også ved Heiligenhafen og kystbyerne i regionen Probstei (Laboe, Stein, Schönberg med badestederne Brasilien og Kalifornien) er der gode surf-betingelser.