Plön

Den gamle slotsby Plön er et idyllisk kursted, der ligger omgivet af 16 større og mindre søer med i naturområdet Holstensk Schweiz. Byen er en pæn stor provinsby med ca. 13.000 indbyggere og er anerkendt som officielt luft-kursted. Er I til frisk luft og aktiviteter ved, på og i vandet, er Plön et fantastisk sted til en lille ekstra miniferie. Her kan I sejle kano og kajak, cykle på vandcykel, sejle frit på søerne, frilufts-svømme – eller bare tage med udflugtsbådene rundt på søerne, mens I nyder en kop kaffe eller en øl om bord.

Men også på land har Plön masser at byde på; I bør opleve det store slotsområde med de imponerende restaurerede slotsbygninger, de skyggefulde alleer og den store slotspark. Slottet i Plön hører til de smukkeste slotsanlæg i hele Tyskland.
”Plöner Schloss” er en af byens hovedattraktioner; slottet har tronet majestætisk over byen i århundrede, og kan nu opleves ved de daglige gratis rundvisninger. Kulturinteresserede vil elske at besøge Prinzenhaus, børnene vil helt sikkert opleve det spændende naturpark-hus, og for de have-interesserede er et besøg i det gamle slotsgartneri absolut et ”must”.

Plöns idylliske gamle by ligger lige nedenfor slottet, og her kan I opleve små hyggelige butikker, hvor ejeren selv står bag disken, og mange charmerende caféer med kaffespecialiteter og lækre kager. Ta’ en slentretur rundt i byen og oplev de mange spændende og kuriøse seværdigheder; vidste I f.eks. at Plön ligesom Berlin her et Brandenburger Tor?

Plön ligger lige midt i naturområdet Holstenske Schweiz, hvor I kan opleve et fantastisk og eventyrligt landskab med søer, skove og åbne enge. Der er mange skiltede cykel- og vandrestier, der kan føre jer rundt i alle hjørner af naturområdet, forbi godser og herregårde, små landsbykirker og hyggelige caféer på bondegårdene. En helt særlig oplevelse er en kanotur på Schwentine: Den 60 km. lange å, der løber – snart bred og udrettet og snart smal og slynget – gennem området.

I og omkring Plön findes mere end 200 overnatningssteder; her kan finde lige den seng, der passer jer. På op til 5 stjernede hoteller, i stråtækte feriehuse, på familieejede pensionater, på bondegårde og vandrehjem. Udvalget er stort og priserne gunstige, ikke mindst i miniferiesæsonerne.

Og I kommer heller ikke til at sulte på ferien i Plön; her er righoldige og varierede kulinariske tilbud. Lige fra fiske-bistroer på søernes bredder over klassiske caféer og cocktail-barer til gastronomiske stjerne-restauranter.

Herz-Doodle

Kontakt

Tourist-Info Großer Plöner See
Bahnhofstraße 5
24306 Plön

Tel.: +49 (0) 45 22 - 50 95 0
E-Mail: touristinfo@ploen.de